Jeres B2B-shop, brand-site og sælger-app i ét
Forhandlerne ser deres egne priser, bestiller selv og melder skader i en sag. Jeres sælgere har kunden, ordren og noten samlet på telefonen. Og jeres varer står flot med jeres navn på.
B2B med forhandlerpriser · Data i EU · Dansk support · 2.499 kr./md.
Til hvem
Til brands, der sælger gennem forhandlere
Møbler, cykler, belysning eller tekstil: har I varianter, en prisliste og forhandlere, passer Brandgate. Varer, valg og kategorier får de navne, I selv bruger. Se to af demoerne.
MøblerBorde med plader, træsorter og tillægspladerSe demoen: Nordhus Møbler
CyklerStelstørrelser, farver, gear og el-motorSe demoen: Vela Cykler Og fxBelysningTekstil og modeOutdoorSportKøkkenLegetøjHavemøbler
Nemt hele vejen
Nemt for jer, nemt for forhandleren, nemt for kunden
Brandgate gør det nemt for jer at være leverandør, nemt for forhandleren at handle med jer, og nemt for kunden at finde jeres varer.
Nemt for jer
Varer, priser og reklamationer i én admin. Prislisten bliver til varer med alle varianter.
Nemt for forhandleren
Egne priser, bestil når det passer, følg ordren og send tilbud til kunden.
Nemt for kunden
Finder varen på jeres site, ser hvilke butikker der har den, og scanner QR-koden på prisskiltet.
Til jeres sælgere
Hele kunden på én side, ude i butikken
Ingen noter i telefonen, ingen prisliste på iPad'en og ingen ordre på en serviet. Sælgeren søger butikken frem og har aftaler, udstilling, bestilling og reklamation samlet ét sted.
- Butikkens rabat, fragt og kontaktperson med det samme
- Besøgsnote, der sendes til butikken som opsummering
- Se og registrer, hvad der står på gulvet
- Bestil for butikken med udstillingsrabat
- Opret reklamation med foto på stedet
- Tidligere besøg fra hele salgsteamet

Spar tid
Det, der før tog et opkald, klarer forhandleren selv
Et brand med forhandlere bruger mange timer på spørgsmål om priser, varianter og status. Når svaret står der, forsvinder spørgsmålet - og I får tiden tilbage til at sælge.
"Hvad koster den i Fenix, 220 cm?"
FørTelefonen ringer, og nogen leder i en PDF.
NuForhandleren vælger selv og ser sin pris med det samme.
En ordre på mail
FørTastes ind igen, og der spørges til mål og farve.
NuOrdren lander komplet med varenummer, PO og bemærkning.
En skade ved levering
FørMails frem og tilbage, og billedet ligger hos sælgeren.
NuSagen har ordre, foto, video og hele forløbet samlet.
En ny prisliste
FørHundredvis af linjer rettes i hånden.
NuListen læses ind, og varianterne dannes af sig selv.
Ét sted i stedet for fem
Priser, ordrer, reklamationer, tilbud og mails samlet ét sted - for jer og for forhandlerne.
Mere salg
Nemt og flot at handle med - derfor bestiller de mere
En butik har mange leverandører og kort tid. Den, der er nemmest og pænest at bestille fra, får pladsen på gulvet og genbestillingen.
Varerne ses, som de er
Farveprøver, materialer og billeder. Forhandleren og kunden ser præcis den variant, de får.
De bestiller, når de har tid
Om aftenen efter lukketid eller mellem to kunder. Ikke kun når I tager telefonen.
Bestsellerne bliver fyldt op
Genbestil med ét klik, så jeres varer ikke står udsolgt på gulvet og bliver skiftet ud.
Tilbuddet sendes fra butikken
Forhandleren laver et flot tilbud til sin kunde på stedet. Kunden accepterer på mobilen.
Sådan virker det
Fra prisliste til forhandlershop på en eftermiddag
- 1
Send jeres prisliste
Som PDF eller regneark. Størrelser, materialer, farver og jeres egne valg bliver til varer med alle varianter og jeres priser.
- 2
Tjek og godkend
Alt lander som kladder. I retter det, der skal rettes, lægger billeder og farveprøver ind og sætter varerne live, når de er klar.
- 3
Forhandlerne bestiller
De logger ind, ser deres egne priser og sender ordren med PO-nummer og en bemærkning pr. vare. I får besked med det samme.

Funktioner
Alt i én pakke
Brand-site, B2B-shop og backend. Ingen moduler at vælge imellem og intet at sætte op selv. Det der er markeret "På vej", får I med i prisen, når det er klar.
1 af 28
Varer og varianter
208 varianter af én vare - uden at taste dem
Vælg størrelser, materialer og farver fra jeres materialebibliotek, og giv jeres egne valg de navne, I bruger. Sæt priserne i et lille gitter. Varianterne og varenumrene dannes af sig selv, og en ny farve kommer på alle varer med ét klik.
- Farver og materialer lagt ind én gang, med billeder
- Egne priser for fx valnød eller el-motor, og låste priser på enkelte varianter
- Lager og status pr. variant

Reklamationer
En sag - ikke en mailtråd
Forhandleren vælger ordren og varen, beskriver skaden og tager billeder eller video med telefonen. I svarer i sagen, og forhandleren får besked på mail.
- Knyttet til ordren, eller med ordre- eller fakturanummer
- Billeder og video ligger privat på sagen
- Hele forløbet samlet: status, beskeder og hvem der skrev

Bestil for forhandleren
Prisen for netop den butik - med det samme
Tager I en ordre i telefonen eller på besøg, vælger I butikken og finder varen i gitteret. Nettopris, vejledende udsalg og udstillingspris står der, og ordren lægges ind hos dem.
- Aftalerabat, mængderabat og fragt følger butikken
- Udstillingsrabat på linjer til butikkens gulv
- Butikken får ordrebekræftelsen, I står som afsender

Bag Brandgate
Lavet af en fra møbelbranchen
"Det digitale SKAL være nemt - ellers bliver det ikke brugt."
Morten Holme har 20 års erfaring fra detail og møbler, med salg både til butikker og til private. Han byggede Brandgate, fordi han var træt af systemer lavet af folk, der ikke ved, hvordan en møbelforretning hænger sammen - og fordi et mindre brand skal kunne være med, uden at det koster en formue.
Morten Holme · Stifter af Brandgate
Pris
Hele B2B-platformen. 2.499 kr. om måneden.
I betaler ikke pr. ordre, pr. forhandler eller pr. sælger. Én ekstra ordre fra en forhandler om måneden betaler abonnementet.
Brandgate
Til brands, der sælger gennem forhandlere
2.499 kr./md. ekskl. moms
Opstart 4.995 kr. med import af prislisten, opsætning af brandet og invitation af forhandlerne. Ubegrænset antal forhandlere og sælgere. Ekstra tilpasninger 899 kr. i timen.
- Forside og brand-site, der viser forhandleren, hvad I kan
- Admin, hvor varer og varianter oprettes på minutter
- Prislisten læst ind som varer med alle varianter
- Reklamationer med foto, video og hele forløbet
- B2B-shop med hver forhandlers egne priser
- Sælger-app med besøg, ordre og reklamation
- Forhandlerportal med ordrer, tilbud og genbestil
- Find en butik og prisskilte med QR-kode
- Nye funktioner, når de er klar, og dansk support
Det I ellers står med
- Prislister på mail og ExcelForkerte priser og ordrer på mail
- Webshop-platform med B2B-modulI skal selv bygge og vedligeholde
- Wholesale-platforme til mode40.000 kr. og op om året
- Sælgerapp til ordrer i markentypisk 70.000 kr. og op første år
Brandgate er bygget til brands uden et stort digitalt setup: færdigt, dansk og med jeres navn på.
Spørgsmål
Det, brands plejer at spørge om
Hvad kræver det af os at komme i gang?
Jeres prisliste, jeres logo og et par billeder. Vi sætter shoppen op, og I godkender varerne, før forhandlerne får login.
Kan vi bruge vores eget domæne?
Ja. Shoppen ligger som udgangspunkt på jeres-navn.brandgate.dk, og eget domæne som shop.jeresbrand.dk er et tilvalg.
Hvad med faktura og betaling?
Forhandlerne handler på NET, uden kort. Brandgate tager ordren, og I fakturerer fra jeres eget økonomisystem, som I plejer.
Hvad hvis prislisten ændrer sig?
Læs den nye liste ind. Nye varer bliver kladder, og ændrede priser bliver forslag, som I godkender. Priser I har sat i hånden, bliver ikke overskrevet.
Kan forhandlerne se vores kostpris?
Nej. Kostprisen ses kun i jeres admin. Forhandlere ser deres indkøb, og besøgende uden login ser kun vejledende udsalg.
Hvor ligger vores data?
I EU, med daglig backup. Hver kunde har sin egen shop, og hver forhandler ser kun sine egne ordrer og sager.
Gør det nemt at handle med jer
Send os jeres prisliste, så viser vi den som shop - med jeres navn på.










